Uraniavej 23A

8270 Højbjerg

    Lys og funktionel familievilla nær skov, skole og by

    Gode leverum, fire værelser, overdækket pool og spa i Stjernekvarteret.

    Familielivet trives i rammer med plads til samvær og alle hver især. Sådanne rammer finder du på Uraniavej 23a i Højbjergs eftertragtede Stjernekvarter. Den lyse og funktionelt indrettede villa er præget af en gennemgående høj kvalitet, fire gode værelser og store leverum. De skønne uderum med terrasser, overdækket pool og spa giver hjemmet en ekstra dimension, som hele familien har glæde af. Det har I også af beliggenheden med skoler og Kongelunden tæt på.

    STJERNEKVARTERET – I det eftertragtede villakvarter regner man ikke afstande i lysår, for alting er så tæt på, at du kan gå og cykle til det hele. Til Frederiksbjerg og Midtbyen, til de nærmeste skoler – Rosenvangskolen, Rundhøjskolen og Kragelundskolen – og til indkøbsmulighederne ved det populære Kridthøj Torv.

    Følger du de hyggelige villaveje, kan du også hurtigt træde ind i Kongelunden, hvor Væddeløbsbanen, stadion og Tivoli Friheden tilbyder oplevelser og aktiviteter året rundt. Det samme gør naturen med skoven og vandet som omdrejningspunkt. Følg stierne til Mindeparken, Forstbotanisk Have og Dyrehaven – ruterne er mange, så du behøver ikke løbe eller gå den samme tur to dage i træk.

    Skønne uderum med pool og spa
    Starter du dagen med en løbetur, kan du springe direkte i poolen, når du vender hjem til villaen her på Uraniavej 23a. Poolen er opvarmet ved hjælp af solceller, og overdækningen, der kan skydes til side, hjælper med at holde en behagelig temperatur året rundt. Endnu varmere er vandet i udespaen, hvor du kan opløse eventuelle spændinger efter en lang dag.

    Du har flere store terrasser at vælge imellem i den sydvendte og solrige have, som også rummer en regulær plæne til leg og boldspil. Træterrassen med udgang fra villaens køkken-alrum forlænger leverummet ud under åben himmel. Du har således heller ikke langt ind til isterningemaskinen i køle-fryseskabet eller vinkøleskabets udvalg af kølige vine.

    Lys, luft og høj kvalitet
    Køkken-alrummet er hjemmets højloftede hjerte med ca. seks meter til loftet. Det store vinduesparti mod terrassen følger med hele vejen op og lader lyset strømme ind i rummet, hvor Unoform-køkkenets mørke fronter skaber en elegant kontrast til de lyse overflader. Hvidevarerne fra Gaggenau understreger kvalitetsniveauet og tæller – ud over køleskabene – to ovne, hvoraf den ene er en dampovn, induktionskogeplade og opvaskemaskine. Derudover har du altid kogende vand på hanen fra Quooker.

    Fra alrummet er der åben forbindelse til en opholdsstue, der ligesom køkkenafdelingen har lavere til loftet, hvilket skaber hyggelige rum i rummet. I opholdsstuen er der indbygget brændeovn, som kan skabe ekstra hygge og varme på en råkold vinterdag, hvor sneen daler udenfor. Varmepumpen i alrummet, der ligesom poolen får energi fra solcellerne på taget, hjælper med at fordele varmen, mens den om sommeren kan fungere som aircondition.

    Fire værelser og gode bonuskvadratmeter
    Villaen blev opført i 1977 – tilbagetrukket fra vejen, hvor en dobbelt carport tager imod. Siden er boligen bygget ud og renoveret ad flere omgange. I 2014-15 blev køkkenet skiftet, ligesom hjemmets to badeværelser blev opdateret. Og så sent som i 2025 er der malet inde som ude samt lagt egetræsparket i sildeben på tre af værelserne. Det kan du overveje at føre ud i resten af stueplanet, hvor der i dag er lyse fliser med gulvvarme.

    Boligens to værelsesafdelinger fordeler sig omkring alrummet med stort master-bedroom og badeværelse til den ene side og tre gode børneværelser samt badeværelse med dobbeltvask, vaskemaskine og tørretumbler til den anden. Dermed er de 205 boligkvadratmeter samlet i det funktionelt indrettede grundplan.

    På førstesalen finder du veludnyttede bonuskvadratmeter, hvor du fx kan indrette hjemmekontor, eller børnene kan have et fællesrum til leg, gaming eller socialt samvær med vennerne. Med ovenlysvinduer, loft til kip og fritlagte hanebånd er også det øvre plan lyst og indbydende.

    Skønne kvalitetsrammer om familielivet med lys, luft og vand i både pool og spa. Tæt på skoler, naturoplevelser og byens mange tilbud.

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Relaterede ejendomme